VI UDVIKLER SALG, LEDELSE OG KUNDESERVICE

 

Sales Excellence slår alle rekorder - 76 salgsledere indstillet til titlen i år

For syvende år i træk kårer Mercuri International i samarbejde med Business Danmark årets bedste salgsleder. Kåringen vil ske på Sales Excellence konferencen "Innovation i salget", som finder sted 10. maj 2012 i København.

I år slår vi alle rekorder. 76 salgsledere er indstillet til titlen! Juryen har travlt med at vurdere indstillingerne, indhente supplerende information og finde frem til de 5 bedste kandidater, som skal kæmpe om titlen som Årets salgsleder 2011.

Kriterier

Prisen gives til en salgsleder - der taktisk eller strategisk - har forandret salget og har været drivkraften bag unikke resultater i det forløbne år. Resultaterne skal dokumenteres på basis af resultater fra 2011, og kan være opnået gennem:

  • Vækst og øget indtjening
  • Etablering af nye salgskanaler
  • Etablering af nye markeder
  • Øget markedsandel
  • Øget kundetilfredshed
  • Skabelse af vedblivende begejstring og motivation
  • Eller anden værdiskabelse eksternt eller internt

Juryen:

Landsformand Jens Neustrup Simonsen, Business Danmark

Lektor, MBA, ph.d. Jens Geersbro, Copenhagen Business School

Adm. direktør Jan Bisgaard Sørensen, Bila A/S og sidste års vinder

Managing director Kasper Freudenthal, Mercuri International

Læs mere om foregående års vindere og Sales Excellence konferencen

Se program og deltag i dette års konference